Spring til indhold
BW Fuge – professionelt fugearbejde
Menu

Fugning af badeværelse og vådrum

Fugerne på badeværelset får vand, fugt og rengøring hver eneste dag. Vi skifter gamle, sorte eller revnede silikonefuger og lægger nye sanitetsfuger langs gulv, vægge, badekar og håndvask, så badeværelset ser rent og færdigt ud igen.

Badeværelse med nye, hvide fuger langs vask, væg og gulv

Eksempel fra prisberegneren

2.250–3.250 kr.

Badeværelse med bruseniche, håndvask og toilet, omfugning. Inkl. moms.

  • 5 års garanti

    På alle fuger. Vi laver fugen om uden beregning, hvis den svigter.

  • 15 års erfaring

    Med fugearbejde i alt fra badeværelser til store byggerier.

  • En del af BW Gruppen

    Bred viden om byggeri bag hvert fugejob.

  • Svar inden for 24 timer

    Vi kontakter dig inden for 24 timer.

  • Pris med det samme

    Vejledende pris inkl. moms i prisberegneren.

Hvorfor bliver fugerne på badeværelset sorte?

Fugt, sæberester og snavs giver gode betingelser for skimmel og misfarvning på silikonefugerne. Er badeværelset ofte fugtigt og dårligt udluftet, går det hurtigere.

Bliver skimlen ved med at komme igen trods rengøring, er det tid til at skære den gamle silikone ud og lægge en ny fuge. Ny fugemasse hæfter ikke på den gamle, så den gamle skal helt væk først.

Nye fuger giver et pænere badeværelse, men skyldes problemet høj luftfugtighed, bør årsagen også løses. Ser vi tegn på andre fugtproblemer end selve fugen, siger vi det.

  • Lyse fliser med nye fuger i overgangen mellem gulv og væg
    Fugen mellem gulv og væg
  • Hvid bordplade med vask og en ny fuge mod væggen
    Ved bordplade og væg
  • Håndvask med messinghane og nye fuger mod væggen
    Omkring håndvasken

Hvornår skal silikonefugerne skiftes?

  • Fugerne er sorte eller misfarvede, og rengøring hjælper ikke
  • Skimlen kommer igen og igen
  • Fugerne er revnede, hårde eller løse
  • Fugen har sluppet fliser, badekar eller håndvask
  • Der er huller eller åbne samlinger

Silikonefugen er ikke det samme som vådrumssikringen bag fliserne. En ny fuge kan ikke reparere en fejl i membranen.

Vi hjælper blandt andet med

  • Sanitetsfuger langs gulv og vægge
  • Fugen mellem gulv og væg
  • Fugning i indvendige hjørner
  • Fugning omkring badekar
  • Fugning omkring toilet
  • Fugning omkring håndvask og sanitet
  • Fugning ved bordplader og inventar
  • Fugning omkring rør og installationer
  • Udskiftning af gamle silikonefuger

Sådan foregår fugning af et badeværelse

  1. Gennemgang af badeværelset

    Vi ser på de fuger, der skal skiftes, underlaget og de materialer, der mødes i samlingerne.

  2. Valg af fugeløsning

    Vi vælger fugemasse ud fra placering, vandbelastning, materialer og den finish, du ønsker. Vi bruger fugemasser fra danske Dana Lim.

  3. De gamle fuger fjernes

    Ved udskiftning skærer vi den gamle silikone omhyggeligt ud, så der er et rent grundlag for den nye.

  4. Rengøring og klargøring

    Fugefladerne rengøres og gøres klar, så den nye fugemasse hæfter bedst muligt.

  5. Nye fuger

    De nye fuger lægges ensartet og med et pænt forløb langs fliser, sanitet og de andre overflader.

  6. Finish og kontrol

    Til sidst gennemgår vi fugerne og sikrer, at afslutninger og overgange er ensartede og pæne.

Hvad koster fugning af badeværelse?

Prisen afhænger af, hvor mange fuger der er, og om de gamle skal skæres ud først. I prisberegneren sætter du bare kryds ved det, der skal fuges, fx bruseniche, håndvask og toilet. Du behøver ikke at måle noget op.

Alle priser er inkl. moms. Prisen er vejledende, og den endelige pris fastlægges efter gennemgang af opgaven.

Eksempler fra prisberegneren

  • Badeværelse med bruseniche, håndvask og toilet, omfugning2.250–3.250 kr.
  • Badeværelse med bruseniche, badekar, håndvask, toilet og gulv mod væg, omfugning4.500–8.250 kr.

Udvalgte referencer

Se et af de projekter, vi har lavet fugerne på.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår bør silikonefuger på badeværelset udskiftes?

Når de er revnede, hårde, løse eller kraftigt misfarvede, eller når de har sluppet underlaget. Skimmel, der bliver ved med at komme igen trods rengøring, er også et tegn. Vi kan se fugerne igennem og vurdere, hvilke der bør skiftes.

Hvad gør man ved skimmel i fugerne på badeværelset?

God udluftning og rengøring kan begrænse skimmel på overfladen. Kommer den igen og igen, eller er fugen permanent misfarvet, er det tid til at skære den gamle silikone ud og lægge en ny fuge.

Kan man lægge ny silikone oven på den gamle?

Nej, som udgangspunkt ikke. Ny silikone hæfter ikke ordentligt på gammel silikone, og så kan der komme små utætheder, hvor vand trænger ind. Derfor fjerner vi den gamle fuge helt, gør fugefladerne rene og lægger en ny.

Er silikonefugen det samme som vådrumssikringen?

Nej. De synlige, elastiske fuger er ikke det samme som vådrumssikringen bag fliserne. Membranen og konstruktionen skal beskytte bag overfladerne. En defekt fuge betyder derfor ikke automatisk en defekt membran, og omvendt.

Kan I skifte fugerne uden at renovere hele badeværelset?

Ja. Er badeværelset ellers i orden, kan gamle eller misfarvede fuger ofte skiftes alene. Det er en enkel måde at vedligeholde badeværelset på og give samlingerne et pænere udtryk.

Fuger I også mellem gulv og væg og i hjørnerne?

Ja. Fugen mellem gulv og væg og fugerne i de indvendige hjørner er typiske steder, hvor der skal være en elastisk fuge, fordi materialerne bevæger sig forskelligt.

Hvad koster det at få skiftet fugerne på et badeværelse?

Det afhænger af, hvor mange fuger der er, og om de gamle skal fjernes. Se eksemplerne ovenfor, eller beregn prisen på dit badeværelse med det samme. Alle priser er inkl. moms.

Hvor lang tid er fugerne om at hærde?

Fugemassen hærder udefra og ind. Silikone hærder ca. 1–2 mm i døgnet, og MS-fugemasse ca. 2–3 mm i døgnet ved stuetemperatur. En almindelig silikonefuge er derfor typisk hærdet helt igennem efter 3–5 døgn, og en almindelig MS-fuge efter 2–3 døgn. Det går langsommere, når det er koldt.

Silikone eller MS-fuge: hvad er forskellen?

Begge fugemasser er vandtætte og elastiske. Silikonen, vi bruger i vådrum, er behandlet mod skimmel og hæfter godt på fliser og glas, men den kan ikke males over. MS-fugemasse hæfter på mange slags materialer, kan males over og tåler vejr og vind godt. Derfor bruger vi silikone på badeværelser og i køkkener og MS-fugemasse udvendigt omkring vinduer og døre. Vi vælger den, der passer til stedet.

Hvad koster nye fuger på dit badeværelse?

Vælg badeværelsets størrelse, og se en vejledende pris inkl. moms med det samme.

Ring Beregn pris